Beskrivelse
Aqua Hotel Onabrava har en smuk beliggenhed i grønne omgivelser ud til Santa Susannas strandboulevard. Fra hotellet kan Santa Susannas centrum nås til fods, og skulle du få lyst til at besøge de nærliggende kystbyer eller storbyen Barcelona, så skal du blot tage toget, som holder tæt ved hotellet. Du kan naturligvis også vælge at tilbringe dagen på Santa Susannas dejlige sandstrand. En gangtunnel fører dig under strandboulevarden og over til stranden, hvor det fine sand og den vidunderlige udsigt over Middelhavet danner de perfekte rammer om en afslappende dag på stranden. På Aqua Hotel Onabrava indkvarteres du i pæne, moderne værelser, som kan rumme op til 4 personer. Her er et dejligt poolområde med swimmingpool og en solterrasse, hvor du kan slappe af i solen. Skal ferien byde på yderligere forkælelse, kan det anbefales at lægge vejen forbi hotellets spa center, hvor du bl.a. kan gå i sauna eller jacuzzi eller bestille en omgang massage (mod betaling). I hotelbaren underholdes der om aftenen med levende musik, og for børnene er her både en børnepool og en børneklub, hvor der i løbet af ferien arrangeres masser af sjove aktiviteter (her tales ikke dansk). Aqua Hotel Onabrava anbefales til alle, som vil tilbringe ferien i dejlige omgivelser ved Santa Susannas lækre sandstrand.